Vi har altid haft indre træng til noget mere end bare hverdagen, på hver vores måde. Magnus har som barn gået til søspejder, og havde derfor et kendskab og interesse for sejlads. Jeg var derimod utrolig forsigtig som barn, og alt nyt var utroligt skræmmende, så min komfort zone var relativt lille.
Det udfordrede Magnus mig på, da han introducerede mig for YouTube parret Riley og Elayna, som sejler jorden rundt mens de dokumenterer deres rejse.
Jeg blev hurtigt meget interesseret, og langsomt voksede lysten til at udvide min komfort zone. Vi begyndte sammen at drømme om mere end hverdagen, og en dag spurgte Magnus om vi ikke skulle købe en sejlbåd.
“Vi har da på ingen måde råd til en sejlbåd? vi er jo begge på SU”
Jeg havde på ingen måde troet at vi nogensinde skulle eje en sejlbåd, og især ikke i en alder af 24. Jeg havde en ide om, at man skulle være rig og gammel for overhovedet at kunne købe en båd, men det kommer sig nok også af at jeg aldrig har kigget efter en. Den ide var nok også lidt påvirket af Hollywood film, hvor hver hovedperson har en privat yacht eller to.
Lad mig huske at nævne, at det at købe en båd kan blive utroligt dyrt, men det kan også gøres rimelig billigt, alt efter hvilken stand du ønsker at købe den i.
Så vi begyndte at kigge efter en sejlbåd, men vi var ikke helt seriøse, og kiggede kun for sjov. Sådan var det i hvert fald indtil vi fandt en billig lille båd i Nykøbing Falster, ved navn Marie.


Drømmen blev til virkelighed
Det er sådan, at folk med drømme har en tendens til at hype hinanden op, og pludselig har du sagt ja til at vandre i Indien, og klatre på bjerge i Italien.
Det var også det der skete her, og det gik endda så stærkt at jeg næsten missede det der var ved at ske. Vi var simpelthen i gang med at købe en båd. Magnus havde vist min far, den lille båd han havde fundet, og han syntes kun at det var mindst ligeså spændende som vi gjorde.
Så nu sad vi altså hele tre personer med spænding i maven, og spontanitet i øjnene.
Og så stod vi i Nykøbing Falster
Vi købte båden i Toreby sejlklub, af et par som foretrak motorbåd frem for sejl. Båden var 18 fod, og jeg havde ingen anelse om hvad det betød.
Da vi ankom og stod foran båden, syntes jeg at den var lidt lille. Det var kun indtil at vi gik ombord, og pludselig voksede den på en, også selvom den var prop fyldt med edderkopper. Vi var helt forelskede, og den skulle bare være vores. Den havde stået på land i nogle år, så den trængte til en kærlig hånd.
Her er det vigtigt for mig lige at nævne, at en billig båd, sagtens kan blive rigtig dyr. Men efter vi havde kigget på den, skrev vi et par timer senere, at vi gerne ville købe den og vi har på ingen måde fortrudt den beslutning. Vi tog derned igen dagen efter, og så gik vi ellers i gang med at gøre båden ren, og jagte edderkopper (Der var voldsomt mange, og de var kæmpe store…)
Båden var nu vores, og det fejrede vi med champagne og et omdøbnings ritual, så vi nu kunne kalde båden for Elayna.




Skriv et svar